Er du bekymret for en nærtstående?

Er du pårørende til en person, der har selvmordstanker eller har forsøgt at tage livet af sig? Går du med en alvorlig bekymring om, at en, du kender og holder af, er selvmordstruet? Så går du sikkert med en ængtelse og er særligt opmærksom på, hvordan vedkommende har det. Har taler du med andre om din bekymring?

Hvis en ven, et familiemedlem, en kollega eller en anden nær person betroet dig, at vedkommende ikke længere vil leve eller går med alvorlige selvmordsovervejelser. Så er det vigtigt, at du taler med vedkommende og spørger, om din bekymring er berettiget. Det kan være svært, men det er vigtigt, at du gør det. Bliver din bekymring bekræftet, er det væsentligt, at du reagerer.

De fleste mennesker, der har selvmordstanker, ønsker ikke at dø. Men de ønsker hjælp, så det ulidelige bliver mindre ulideligt. De ønsker hjælp til at forandre livet til det bedre. Du kan hjælpe den selvmordstruede til den nødvendige hjælp.

Den bedste hjælp du kan give den person, der fortæller at vedkommende ikke ønsker at leve mere eller som har forsøgt at tage sig liv, er at sørge for, at personen får professionel hjælp.

Det kan også være nødvendigt for dig selv at få hjælp. Især hvis du er pårørende til en person, der har forsøgt at tage livet af sig.

Myte

Folk der taler om at begå selvmord, gør det for at få opmærksomhed.
(Alle, der taler om at begå selvmord, har brug for seriøs hjælp. De lider og føler, at alt er håbløst. De fleste, der begår selvmord, har talt om det først. Vi skal derfor altid tage personer alvorlige, der taler om selvmord.)